En DID (Decentralized Identifier, decentraliseret identifikator) er en ny type identifikator, der muliggør en verificerbar, decentraliseret digital identitet. I modsætning til et brugernavn, en udbyder ejer, kontrollerer du selv en DID og kan bevise ejerskabet kryptografisk — uden en central myndighed. DID’er er standardiseret af W3C.

Hvad er en verifiable credential?

En verifiable credential (verificerbar legitimation, også kaldet en attestering) er en digital, kryptografisk signeret erklæring — fx et kørekort eller et eksamensbevis udstedt digitalt. Du kan gemme den i en wallet og dele den, og modtageren kan verificere ægtheden uden at kontakte udstederen. Datamodellen er defineret af W3C.

Hvad betyder self-sovereign identity?

Self-sovereign identity (SSI), selvbestemt identitet, er tanken om, at du selv ejer og styrer din digitale identitet frem for en platform eller myndighed. Du bestemmer, hvem der får hvilke oplysninger, og hvornår. DID’er og verifiable credentials er de tekniske byggesten bag SSI.

Bruges decentraliseret identitet allerede?

Delvist. Wallet-login og navnetjenester som ENS er i daglig brug i Web3, og W3C-standarderne for DID’er og verifiable credentials er færdige. Men bred udbredelse i det offentlige og hos virksomheder er stadig tidlig, og de fleste danskere møder det endnu kun i kryptosammenhæng.

Decentraliseret digital identitet: DID’er, verifiable credentials og ENS

Hvad nu, hvis du kunne bevise, hvem du er — din alder, dit kørekort, din ret til at stemme — uden at overlade det til en central udbyder af login? Det er idéen bag decentraliseret identitet. Her er, hvordan den er tænkt at virke.

1. Hvad er decentraliseret identitet?

Decentraliseret identitet er en model, hvor du selv ejer og styrer din digitale identitet i stedet for at overlade den til tjenesteudbydere eller myndigheder. Du gemmer beviser om dig selv i en wallet og deler dem med præcis den part, du vælger — og modtageren kan kontrollere, at de er ægte, uden at spørge en central myndighed.

Det bygger på de samme principper som resten af Web3: kryptografiske beviser, du selv kontrollerer, i stedet for en konto, en anden ejer. Det kaldes også self-sovereign identity (selvbestemt identitet).

2. Problemet med dagens login

I dag har centrale udbydere overtaget udstedelsen, opbevaringen og kontrollen af dine identifikatorer. Du logger ind med Google eller Facebook, din bruger ligger i deres database, og de kan lukke, ændre eller lække den. Dine oplysninger er spredt ud over hundredvis af tjenester, som hver især er et mål for hackere, og du deler ofte langt mere, end en given situation kræver — hele dit kørekort for blot at bevise, at du er over 18.

3. DID'er og verifiable credentials

To byggesten går igen:

Decentraliserede identifikatorer (DID'er). En DID er en ny type identifikator, der giver dig en verificerbar, decentraliseret digital identitet, som du selv kontrollerer. Den er ikke låst inde i én udbyders database, og du kan bevise ejerskabet kryptografisk. DID'er er standardiseret af W3C.
Verifiable credentials (attesteringer). Digitale, signerede erklæringer om dig — fx "har kørekort" eller "er over 18". En udsteder (myndighed, universitet, arbejdsgiver) signerer dem, du gemmer dem i din wallet, og enhver kan verificere ægtheden uden at kontakte udstederen. Også defineret af W3C.

4. ENS og wallet-login

I praksis møder de fleste decentraliseret identitet gennem to ting:

Wallet-login. I stedet for brugernavn og adgangskode forbinder du din wallet. Walleten fungerer som din identitet, og du beviser ejerskabet ved at signere en besked med din private nøgle.
ENS (Ethereum Name Service). ENS oversætter en lang wallet-adresse til et læsbart navn som ditnavn.eth — lidt som et domænenavn for din krypto-identitet. Det gør adresser lettere at dele og kan knyttes til en profil, du selv styrer.

Verifiable credentials og identifikatorer kan forankres på Ethereum, hvilket giver stærke kryptografiske garantier for ægthed og gør det sværere at forfalske identitet online.

5. Grænser og forbehold

Decentraliseret identitet er lovende, men stadig tidlig. Standarderne er på plads, men bred udbredelse hos myndigheder og virksomheder tager tid. Ansvaret flytter desuden til dig: mister du adgangen til din wallet, mister du også din identitets-nøgle, medmindre du har en gennemtænkt backup — helt som med self-custody af krypto. Og der er reelle spørgsmål om privatliv: at forankre identitet på en offentlig blockchain skal gøres omhyggeligt, så man ikke utilsigtet efterlader et permanent, offentligt spor.

Kort sagt: en stærk idé med færdige standarder, men vurdér hver konkret løsning for sig, og hold styr på dine nøgler.

Læs videre: Web3 forklaret, wallets og self-custody og hvad er blockchain?