DAO står for Decentralized Autonomous Organization — en decentral, autonom organisation. Det er en gruppe, der ejes i fællesskab og styres af regler skrevet ind i smart contracts på en blockchain, i stedet for af en direktør eller bestyrelse.

Hvordan træffer en DAO beslutninger?

Gennem forslag og afstemning. Medlemmer stiller forslag, og der stemmes — ofte i forhold til, hvor mange governance-tokens man ejer. Bliver et forslag vedtaget, kan smart contracten udføre det automatisk, fx udbetale fra fælleskassen, uden at en betroet mellemmand skal gøre noget manuelt.

Hvad er et governance-token?

Et governance-token giver stemmeret i en DAO. Jo flere tokens, jo mere vægt har din stemme typisk. Nogle tokens kan handles frit på decentraliserede børser (fx MakerDAO’s MKR), mens andre skal optjenes gennem bidrag. Token-baseret medlemskab er den mest udbredte model.

Det afhænger af, hvor man er. Nogle amerikanske delstater — Wyoming, Vermont og De Amerikanske Jomfruøer — har indført lovgivning, der giver DAO’er en juridisk status. I mange lande er retstillingen stadig uafklaret, og en DAO uden juridisk indpakning kan efterlade medlemmerne i en gråzone.

Hvad er en DAO? Decentrale, autonome organisationer forklaret

En DAO er, hvad der sker, når man forsøger at drive en organisation uden en chef — og lader kode og afstemninger styre kassen i stedet. Her er, hvordan idéen fungerer, hvor den kommer fra, og hvad den bruges til i dag.

1. Hvad er en DAO?

En DAO — Decentralized Autonomous Organization — er en organisation, der ejes i fællesskab og arbejder mod et fælles mål, uden en central ledelse. Der er ingen direktør, der kan bruge kassen på et lune, og ingen økonomichef, der kan snyde med regnskabet. I stedet er reglerne skrevet ind i smart contracts på en blockchain og gælder ens for alle.

Idéen løser et tillidsproblem: at starte noget med penge sammen med mennesker, du kun har mødt på internettet, kræver normalt stor tillid. I en DAO behøver du ikke stole på de andre — kun på koden, som er 100 % gennemsigtig og kan kontrolleres af enhver. Det åbner for global koordinering mellem folk, der aldrig har mødt hinanden.

2. Sådan virker den

Rygraden i en DAO er dens smart contract. Den definerer reglerne og holder gruppens fælleskasse (treasury). Når kontrakten først er live på Ethereum, kan ingen ændre reglerne undtagen ved en afstemning, og ingen kan bruge af kassen uden gruppens godkendelse. Beslutninger træffes ved forslag og afstemning, og udfaldet gennemføres automatisk, når et flertal (eller et fastsat quorum) stemmer for.

Fordi kontrakten ikke kan ændres i hemmelighed, og alt foregår åbent på kæden, er der ikke brug for en betroet mellemmand. Det er kernen i det "autonome" i navnet: udbetalinger sker af sig selv, når betingelserne er opfyldt.

3. Medlemskab og stemmer

Der findes flere modeller for, hvordan man bliver medlem og får stemmeret:

Token-baseret. Man ejer et governance-token, og det giver stemmeret. Tokenet kan ofte handles frit — fx MakerDAO's MKR, der er bredt tilgængeligt på decentraliserede børser. Den mest udbredte model.
Andels-baseret (share-based). Man ansøger om at komme med, ofte mod et bidrag i tokens eller arbejde, og får andele, der repræsenterer både stemmeret og ejerskab. Bruges typisk i mindre, tættere fællesskaber som velgørenhed eller investeringsklubber.
Omdømme-baseret (reputation-based). Stemmeret optjenes gennem deltagelse og kan hverken købes eller overdrages. Bruges ofte til decentral udvikling af protokoller.

Mange store DAO'er bruger desuden delegering: har man ikke tid til at følge med, kan man overdrage sine stemmer til et engageret medlem — lidt som repræsentativt demokrati. ENS, der styrer Ethereum Name Service, er et kendt eksempel.

4. The DAO og 2016-hacket

Selve navnet stammer fra "The DAO", der blev lanceret i 2016 som en Ethereum-baseret venturefond og rejste omkring 3,6 millioner ETH. Kort efter blev en fejl i koden udnyttet, og en stor del af midlerne blev drænet. Episoden førte til en dyb splittelse i Ethereum-fællesskabet og i sidste ende til en "hard fork", der delte netværket i Ethereum og Ethereum Classic.

5. DAO'er i dag

I dag styrer DAO'er alt fra store DeFi-protokoller til fælles indkøb. Nogle konkrete anvendelser:

Protokol-styring: Token-holdere stemmer om, hvordan en protokol som MakerDAO skal udvikle sig.
Velgørenhed: Modtag donationer fra hele verden og stem om, hvilke formål der skal støttes.
Kollektivt ejerskab: Køb et aktiv sammen og stem om, hvordan det skal bruges. CityDAO brugte fx Wyomings DAO-lov til at købe jord.
Ventures og grants: Saml kapital og stem om, hvilke projekter der skal have midler.

DAO'er er stadig et ungt eksperiment, og de fleste kæmper med reelle spørgsmål om lav valgdeltagelse, koncentreret stemmemagt og uafklaret jura. Men som model for gennemsigtig, grænseløs koordinering er de en af de mest interessante anvendelser af blockchain.

Læs videre: Smart contracts forklaret, Web3 forklaret og decentraliserede applikationer.